Gå til hovedindhold

Kerneopgaven

På Marienlund er vores hoved fokus at skabe et ligeværdigt liv for borgerne. Derfor har vi defineret en Kerneopgave, som er vores pejlemærke

På Marienlund arbejdes der ud fra den definerede kerneopgave.

Vores kerneopgave er at understøtte et ligeværdigt liv for den enkelte borger, baseret på borgerens egne normer og værdier.

Dette gør vi ved at have særligt fokus på, at den enkelte borgers selvbestemmelse respekteres og styrkes. Ligeledes fokuserer vi på, at borgeren lever det liv, som giver mening og er motiverende for den enkelte og med tilpas støtte kan mestre mest muligt selv.

Kerneopgavens betydning praksis:

”At den enkelte borgers selvbestemmelse respekteres og styrkes”, betyder i praksis at:

  • Vi husker at spørge borgeren: Hvad ønsker DU? Hvad vil DU gerne?
  • Vi har modet til at give slip og lade borgeren møde livets udfordringer – med øje for vores professionelle ansvar
  • Vi husker at stille os selv spørgsmålet: Hvad er det værste, der kan ske?
  • Vi går ”en omvej” for at nå målene, så vi sikrer at borgeren er med og selv træffer beslutningerne hele vejen (med den fornødne støtte)

”At borgeren lever det liv, som giver mening og er motiverende for den enkelte”, betyder i praksis at:

  • Vi møder borgerne, der hvor de er
  • Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, håb og drømme
  • Vi ved at det der giver mening i dag, ikke nødvendigvis giver mening i morgen
  • Vi skaber en tryg ramme, uden at blive overbeskyttende

”At borgeren med tilpas støtte kan mestre mest muligt selv”, betyder i praksis at:

  • Vi tror på at alle kan udvikle sig – med øje for den enkelte borgers potentiale
  • Vi fokuserer på udviklende aktiviteter, der er tilpasset den enkelte borger
  • Vi forstår mestring bredt, og vi har fokus på den fysiske og psykiske sundhed
  • Vi bruger vores kreativitet til at ”knække koden” og finde løsninger, som understøtter den enkelte borgers mål og delmål